Hvad handler EU’s emballageforordning (PPWR) om?
Den nye EU Packaging and Packaging Waste Regulation (PPWR) — også kaldet EU’s emballageforordning — stiller krav til, at hele emballagen, inklusive labels, skal være designet med genanvendelse og cirkularitet for øje.
Forordningen trådte i kraft den 11. februar 2025, og mange af kravene skal være implementeret inden for halvandet år. Det betyder, at alle producenter og brand-ejere snart skal kunne dokumentere, at deres emballage – og dermed deres labels – kan genanvendes i prakvis.
Hvad betyder Design for Recycling (DfR)?
Design for Recycling handler om, at emballagen – inklusiv labels, klæbere, farver og materialer – skal kunne genanvendes effektivt i praksis og i stor skala.
- Bestå af materialer, der kan skilles ad eller genbruges uden at forurene genanvendelsesstrømmen.
- Være kompatibel med eksisterende sorterings- og genanvendelsesteknologier.
- Undgå materialekombinationer (fx papir + plast, metallisering eller mørke pigmenter), som gør genanvendelse vanskelig.
- Opnå en score efter EU’s DfR-kriterier (kategori A–E). Fra 2030 skal emballage mindst være kategori C for at kunne markedsføres i EU.
Design for Recycling labels – krav og konsekvenser
- Labelen må ikke ødelægge genanvendelsen af emballagens hovedmateriale (fx plast, glas, pap).
- Vælg aftagelige klæbere og materialer, der matcher emballagens hovedtype (fx PP-label på PP-flaske).
- Undgå metalliske farver, laminater og PVC, som forhindrer sortering eller smeltning.
Hvordan opnår emballage kategori C?
Fra 2030 må emballage kun markedsføres i EU, hvis den mindst opnår kategori C i Design for Recycling-vurderingen.Skalaen går fra A (høj genanvendelighed) til E (ikke genanvendelig), og kategori C er EU’s minimumskrav for, at emballagen kan anses som praktisk genanvendelig.
For at opnå kategori C skal emballagen – og alle dens komponenter, også labels, klæbere og farver – leve op til disse krav:
- Emballagen skal kunne genanvendes i praksis og i stor skala, ikke kun teoretisk.
- Materialet skal være ensartet og sortérbart i eksisterende anlæg (optisk/NIR-sortering).
- Undgå mørke farver, metallisering og kompositter (fx plast + papir).
- Labels, klæbere og coatings må ikke forurene genanvendelsesstrømmen.
- Labels skal kunne fjernes mekanisk eller ved standard vask (60 °C+).
- Brug materialer, der matcher emballagens hovedtype (fx PP-label på PP-flaske).
- Labelen bør dække under 60 % af overfladen.
- Trykfarver og lakker skal være vaskbare og ikke-metalliske.
- Producenten skal kunne dokumentere genanvendeligheden efter EU’s metode, som fastlægges senest i 2026.
Kort sagt:
Kategori C betyder, at emballagen kan genanvendes effektivt i praksis – men stadig har plads til forbedring. Hos Buchs Labels hjælper vi virksomheder med at nå minimumskravet eller bevæge sig mod kategori A- eller B-niveau.
Hvad betyder PPWR for dig, der anvender labels?
Mange ser stadig labelen som “bare et klistermærke”. Men med PPWR er labelen nu en integreret del af emballagens miljøprofil – og dermed omfattet af EU’s krav.
- Materialevalg: Er labelen lavet i plasttype, klæber eller med metallisering, som forhindrer korrekt sortering, kan hele emballagen blive vurderet som ikke-genanvendelig.
- Design for genanvendelse: Farver, tryk og labelens placering påvirker, om emballagen kan opfylde DfR-kravene.
- Dokumentation og sporbarhed: Labels kan blive genstand for krav om dokumentation af genanvendelighed og genanvendt indhold – det kræver gennemsigtige leverandørdata.
- Compliance-risiko: Hvis emballagen inkl. labelen ikke lever op til kravene, kan det betyde højere producentansvar, omkostninger til redesign – eller i værste fald, at produktet ikke må markedsføres i EU.
Hvad bør du gøre nu?
- Tjek dine nuværende labels: Hvilke materialer og klæbere anvendes i dag? Indeholder de metal- eller plastblandinger?
- Vælg løsninger, der støtter genanvendelse – fx labels lavet af kompatible materialer med aftagelige klæbere og miljøvenlige farver.
- Tal med din leverandør – få dokumentation for materialernes genanvendelighed og genanvendt indhold.
- Involver hele organisationen – indkøb, design og bæredygtighed skal arbejde sammen, labelen er en del af emballagen.
- Brug det som konkurrencefordel – bæredygtige labels er ikke bare compliance, de styrker dit brand og din kundekommunikation.
Hvorfor er det vigtigt – også for dine kunder?
- Compliance = markedstilladelse: Uden dokumenteret DfR-score risikerer I at miste retten til at sælge i EU.
- Omkostnings- og image-risici: Ikke-kompatible labels kan give ekstra affaldsafgifter, redesign-udgifter og tab af grønt image.
- Fremtidssikring: Virksomheder, der allerede nu tilpasser deres emballage og labels, står stærkere, når PPWR-kravene træder fuldt i kraft.
- Merværdi: En label, der opfylder alle reglerne kan signalere bæredygtighed og kan dermed blive en aktiv del af emballagens fortælling – fremfor blot en teknisk komponent.
Hvordan kan Buchs Labels hjælpe dig?
- Rådgivning i materialevalg og Design for Recycling labels, der lever op til PPWR-krav.
- Dokumentation og leverandørsamarbejde, så labelen ikke bliver flaskehalsen i genanvendelsprocessen.
- Gennemgang og audit af jeres nuværende labels for at afdække risici og forbedringsmuligheder.
- Levering af fremtidssikrede labels, der kombinerer compliance, funktionalitet og bæredygtighed – og styrker jeres brand.
Sådan kommer du videre
Bestil et label-tjek ift. PPWR og Design for Recycling.
Kontakt salgsdirektør Svend Erik Pedersen
E-mail: [email protected] | Telefon: +45 4027 7913
Dyk dybere i reglerne
Læs mere hos EU-Kommissionen: Packaging waste – European Commission
Dyk dybere ned